Alt du skal vide om elvarme

Anvendelse af el til opvarmning er en dyr opvarmningsform både for pengepungen og for miljøet og derfor ikke et godt alternativ til et centralt varmesystem.

Det skyldes, at elforbruget ved beregning af boligens energibehov til bl.a. opvarmning og ventilation skal ganges med en faktor 2,5. Derfor er der forbud mod elvarme i alle nye og eksisterende huse med centralvarme baseret på vand, hvis husene er eller vil blive forsynet med naturgas eller fjernvarme.

Elvarme giver samtidig et tørt indeklima. Samlet set er der derfor mange fordele ved at skifte elvarmen ud med centralvarme baseret på naturgas eller fjernvarme, hvor det er muligt – det giver en bedre varmeøkonomi, et renere miljø, et bedre indeklima og højere varmekomfort.

Hvis du ikke har muligheder for at skifte til anden opvarmningsform er der selvfølgelig gode råd til, hvordan du kan spare på varmen. Vær opmærksom på, at der bruges el til at drive et varmepumpeanlæg.

Skriv et svar