Gode råd til dit nye køkken

Er I ved at flytte i huset, der har alt I har drømt om – Men hvor køkkenet halter efter? Eller måske trænger jeres nuværende køkken til en kærlig hånd, en renovering og modernisering. Køkkenet er hjemmets samlingspunkt. Det er her, hvor kaffen brygges og byder endnu en dag velkommen. Hvor duften leder dig til mors kødgryder og hvor skufferne med snolder til den søde tand gemmer sig. Køkkener kommer i mange forskellige former og størrelser, hvorfor det kan være svært at forestille sig, hvordan jeres fremtidige køkken skal se ud. I sidste ende er det vigtigste dog, at jeres køkken afspejler jer.

Jeres ønsker

Det allerførste I skal finde ud af er, hvordan jeres drømmekøkken skal se ud, og hvad det skal indeholde. Hvilket behov har du og din familie? Skal køkkenet være et selvstændigt rum, hvor støj og os gemmes væk fra resten af husets beboere, eller vil I have et åbent køkkenalrum? Der er fordele og ulemper ved begge dele og kun I som familie kan vælge, hvad der er den perfekte løsning for jer. Udseendemæssigt og praktisk set er der utallige måder et køkken kan se ud, hvilket kan forvirre jer, når der skal tages beslutninger. I kan søge inspiration i diverse boligmarkeder, på nettet og i boligmagasiner. I denne fase er det kun fantasien, der sætter grænser, og ser I eksempelvis nogle super fedt køkken på Instagram, kan I nemt finde materialer, der ligner, i de forskellige boligmarkeder. På den måde kan I skræddersy jeres eget køkken og tyvstjæle idéer fra en masse andre køkkener, før I mikser dem sammen og finder frem til jeres drømmekøkken.

LÆS OGSÅ Bedre ventilation af dit indeklima

Arbejdsplads

I må aldrig undervurdere, hvor meget bordplads et køkken skal indeholde. Der skal være bordplads på begge sider af vasken; En side til at stille den beskidte tallerkener og en anden til at sætte de rene tallerkener. Der skal være plads ved siden af køleskabet, til at stille bæreposerne fra supermarkedet. Herfra er det nemt at sætte varerne på køl. Der skal være god plads ved siden af komfuret, så du kan placere ting fra ovnen på bordet, mens der er gang i andre kokkerier på kogepladen.

Madlavningen fordeles nogen gange ud på flere hænder, hvorfor der skal være plads til, at en vasker op, en snitter og hakker og en steger bøffer på en og samme tid. En god ide er at tjekke, om der er gulvplads foran alle arbejdspladser, når I vil være flere i køkkenet.

Praktisk køkken

Nok skal et køkken stå skarpt og være indbydende, men det skal også være praktisk. Køkkenet er et rum, der bruges så meget, at I hurtigt vil blive træt af, at det mere pænt end det er praktisk. Det er eksempelvis en ide at overveje, hvor nemt køkkenets overflader er at rengøre. Vælger I låger med riller, sætter snavsen sig nemt fast heri, hvorimod låger uden mønster er nemmere at køre en klud over.

Bordpladen skal nok heller ikke være af træ, da der oftest vil blive spildt hist og her, og det er de færreste trætyper, der kan tåle vand i store mængder. Sort og hvid er også upraktisk, da snavs hurtigt kan ses herpå. Vælg måske mellerede fliser eller låger, hvor skidt ikke så nemt kan spottes. Et bonustip er også at vælge skuffer i stedet for underskabe, da det gør service el. lign. meget lettere tilgængelig for jer.

LÆS OGSÅ Gode råd til energisparende vinduer

Læg et budget

Det er altid en god ide, at lægge et budget og finde ud af, hvor meget jeres nye køkken må koste. Det er dog sådan, at har I specielle ønsker for eksempelvis bordplade eller fliser, kan priserne svinge gevaldigt. I skal også overveje, hvor meget I vil lave selv, eller om I vil betale dig fra at få alt monteret. Det koster penge at få andre til at få arbejdskraft udefra, men det vil oftest også resultere i et køkken der står færdigt og klar til brug langt før I selv vil kunne ordne det.

Alt koster penge og vil I have et perfekt køkken, der tilfredsstiller jeres behov, skal I ikke gå på kompromis. Hvis I mangler penge til den sidste finish, kan de nemt lånes gennem kassekredit, så I til sidst ender op med jeres drømmekøkken.

Skriv et svar